Sange fra Sangbogen

Sådan blev Sangbogen til
Ideen om en sangbog opstod i Cirklen NORDlyset, på baggrund af et behov for at lære teksterne godt at kende til de mange sange, som vi elsker at synge. Shannon Michelle Bongiovi Jespersen påtog sig opgaven med at samle og skrive teksterne ind på sin pc. Hun indhentede sangtekster ved selv at søge og lytte til sange på YouTube, foruden at hun fik sangtekster fra Jane Folsted, Mia Maria B. Hanmer og via Grandmothers Facebook gruppe.

Læs mere efter sangene / Birthe Avahhart

Fortsættelse af "Sådan blev Sangbogen til"

I starten var tanken bare et lille hæfte til vores egen Cirkel, men lageret af sangtekster voksede hurtigt og samtidig blev vi klar over, at andre Cirkler også havde behov for sange på skrift. Jane Folsted forelagde vores Forening ideen om, at få trykt en fælles sangbog og projektet blev støttet økonomisk herfra.

Den første sangbog med 85 sange lå klar i 2016 med 100 eksemplarer. Da først Cirklerne blev rigtig opmærksom på sangbogens eksistens, gik der ikke lang tid før den var udsolgt, og et ønske opstod hurtigt om et genoptryk med endnu flere sange.

Birthe Avahhart og Mia Maria B. Hanmer tog stafetten op med at indhente og redigere nye sange og sammen med Shannon gjorde de den færdig. En opgave, som viste sig at blive et større projekt end først antaget.

Vi blev klar over, at der var mange Copyright-regler vi skulle overholde, både i forhold til melodier/sangtekster på tryk, ved indspilning samt i forhold til at linke til sange/lægge på Facebook/hjemmeside osv. Det var et kæmpe detektivarbejde, at opdrive skriftlige tilladelser fra alle rettighedsindehaverne og bl.a. derfor, er der ikke kommet noder med i sangbogen. Sange, som vi ellers gerne ville have haft med, måtte desværre undlades.

Under indhentning af sange var det meget opløftende, når medlemmer af Foreningen kom med egne kreationer til projektet, og på et tidspunkt gik vi også selv i selvsving, og mange nye sange blev født.

I 2019 kom så den længe ventede anden udgave af sangbogen nu i 300 eksemplarer og med 155 sange.

Under begge sangbøgers tilblivelse, kørte sideløbende et projekt med at få indspillet alle de sange, som ikke allerede fandtes på internettet. Mia Maria B. Hanmer arrangerede indspilnings-sangdage, hvor de som have lyst, kunne komme og være med. Mange medlemmer (hovedsageligt fra NORDlyset og Limfjordens Døtre) støttede op. Her kan nævnes: Shannon Michelle Bongiovi Jespersen, Monique Vugs, Signe Marie Lindstrøm, Jane Folsted, Zeleste Auora, Berit M. Weesgaard, Tine Trille, Marianne Ilberg, Inge Nedergaard, Bodil Kreativ Skjølven, Mia Maria B Hanmer og Birthe Avahhart.

I første omgang blev flere sange lagt på YouTube, både gode og mindre gode indspilninger, men vi havde det herligt under indspilningerne. Under tilblivelsen af den anden sangbog, hvor fik vi øjnene op for Copyright, blev sangene taget af YouTube igen, indtil dette var helt på plads. Der vil løbende komme nye indspilninger, som Bodil Kreativ Skjølven står for at producere, men desværre har Corona virus midlertidigt sat en stopper for dette arbejde. Vi fortsætter så snart det er muligt.

Birthe Avahhart