Personlig beretning fra festivalen 6-9 juli 2017

Festivalen blev holdt hos i Shamanhulen hos Takanaiya Schanne på Fyn.

Festivalen blev i år ledet af den vise samiske bedstemor, KJERSTIN MARAKATT, med hjælp fra Anette Pedersen. Derfor var festivalen mere et kursus/retreat end en festival, da der var en klar rød tråd gennem forløbet.

Symbolerne som vi arbejdede med, var 4 kvindesymboler fra den samiske mytologi.

MATARAKKA : urmoderen og hendes 3 døtre

SARAKKA: ildmoderen som stod for ilden, men også er jordemoderen, som er ansvarlig for fødslen

UKSAKKA: dørvogteren til hjemmet, hun er også børnenes beskytter

JUOKSAKKA: buemoderen som bor bag ildstedet og siges at bestemme barnets køn

Et andet symbol, som vi arbejdede med var SVANEN, symbol på de 7 nordiske svaner, men svanen er også et symbol på ny begyndelse, forår, hjertets renhed og skønhed.

Den første morgen spåede Kjerstin os alle i kaffegrums. Vi fik alle tre ord, som fulgte os gennem hele festivalen.

Mine var: ugle, et stort frodigt træ og en kvinde der dykker. Det var meget rørende, at få de ord.

Jeg brugte min ugle og mit træ i en rejse, som vi foretog til underverdenen, hvor vi skulle kontakte de 3 NORNER. Nornerne er de tre skæbnegudinder i nordisk mytologi, som spinder livstrådene ved foden af YGGDRASIL. De tre norner hedder URD, VERDANDE og SKULD. Et af deres symboler er to svaner.

En anden rejse som vi foretog, var en fantasirejse, hvor vi skulle forstille os at iklæde os svanens ham og flyve som den.

Vores oplevelser på rejserne delte vi så to og to.

Den sidste aften indviede Kjerstin en sten for samerne i Shannes nye nordiske medicinhjul. Derefter blev der holdt en meget smuk ceremoni, hvor vi alle blev indviet som svanegudinder og fik overrakt en svanefjer.

I medicinhjulet, hvor vi mødtes hver morgen og nogle gange flere gange om dagen, lærte vi en øvelse, som jeg er blevet meget glad ved og taget til mig, som en slags qigong øvelse. Med hænderne mod solen sagde vi, SOLENS HJERTE, vi gik så ned til vores hjerte og sagde MIT HJERTE og med hænderne mod jorden JORDENS HJERTE. Det gentog vi nogle gange, så ændrede vi det til SOLENS SVANEHJERTE, MIT SVANEHJERTE og JORDENS SVANEHJERTE, som vi også gentog nogle gange. Til sidst endte vi i hjertet med ordene VORES HJERTE.

Jeg mærker, at jeg bliver så glad, hver gang jeg siger det, og at jeg samtidig forbinder himlen gennem mit hjerte med jorden, som en søjle af lys.

Naturligvis er en festival meget andet end, hvad jeg har skildret her.  Det er arbejde i medicinhjulet, cirkelarbejde i mindre grupper, sang, dans, trommer, dybe samtaler, latter, gode kontakter og naturforbundethed. Næsten alle bor i telt, og alt hvad der er muligt sker uden for; madlavning, spisning og gruppearbejde. Nogle gange opstår der kriser, når man ikke er parat til at se det, som bliver vist en. Der er imidlertid meget nænsomhed og hjælp at hente hos de andre deltagere, hvis man er åben for det.

Jeg synes det er en magisk oplevelse hvert år, som jeg varmt kan anbefale. Jeg tror, at vi i år var omkring 32 kvinder i alle aldre, fra i begyndelsen af 20’erne til de ca 80, hvilket er en af festivalens styrker.

Kærlig hilsen Marysha

Udgivet i Netværk, Uncategorized.