Internationalt virke

"Grandmothers Circle the Earth" er en verdensomspændende bevægelse der så dagens lys i 2008, da to Bedstemødre - Susan Stanton og Robin Youngblood - uafhængigt af hinanden, fik visionen om at skabe et rum, hvor kvinder kunne mødes i hverdagen og bidrage til at gøre Hopi-profetien "When the Grandmothers speak, the World will heal. A call for Power!"til virkelighed.

Mange kvinder verden over havde deltaget i ceremonier og workshops hvor "The Council of the 13 Indigenous Grandmothers" delte deres viden og ritualer og ceremonier - givet til dem fra deres formødre og forfædre. Men når kvinderne så kom tilbage i hverdagen, opstod behovet for at "komme videre" med at omsætte noget af denne viden - og ikke mindst viden fra deres egen tradition - i praksis. Og det var dette behov, som "Grandmothers Circle the Earth", skulle opfylde! I 2011 kom Grandmotherarbejdet til Danmark i 2011, hvor den første Cirkel blev dannet på Djursland - Rådet blev dannet i 2012 og gik straks i gang med at starte flere cirkler - og Foreningen blev dannet i 2013. Se mere om det her.

De danske Bedstemødre har således været med i det internationale arbejde siden 2011, hvor rejsende Bedstemødre har besøgt os og stået for retreats og inspirationsdage, og hvor vi er rejst ud i Norden, Skotland og Polen og der stået for ceremonier mm

I 2014 vendte vi næsen mod New York og FNs Internationale Kvindeorganisation, der i marts - i fm den Internationale Kvindedag 8. marts - sætter fokus på kvindernes situation i 14. dage. Her afholdes både de officielle møder i FN og masser af foredrag og workshops i de mange NGO'er (ikke-statslige organisationer) som arbejder for bedre forhold for kvinder og børn over hele Jorden.

Her har vi været med i både det internationale World Council Members 2014 for Grandmothers Circle the Earth siden starten i 2014 og deltager også i relevante internationale netværk.

Se mere om vores besøg her.

Bedstemor-netværk i Europa

Arbejdet med at genopdage vores identitet som oprindeligt folk prioriterer vi højt, og 2018 blev året hvor vi for alvor fik  kontakt til Bedstemødre i Europa - se mere her: http://grandmothersdanmark.dk/europa-kontakt/

Udgivet i Internationale Grandmothers, Mission, Uncategorized, Visionen.