Cirkler i Danmark

De lokale Cirkler er det bærende element i "Grandmothers Circle the Earth - Danmark". Det er her vi som modne kvinder, der har set en del af livet - og hvor mange af os også er blevet fysiske Bedstemødre - kan arbejde spirituelt i hverdagen for en bedre Jord og for en bedre fremtid for de næste 7 generationer!

Cirklen er en oprindelig form for møde, der har samlet mennesker i respektfuld samtale i årtusinder og som samværsform har den tjent som fundament i mange kulturer. Det, der forandrer et møde til en Cirkel, er når samværet skifter fra uformel samtale eller påståelig diskussion til at følge den struktur, som er opridset her - med tale fra hjertet og hensynsfuld lytten.

Vi har siden starten i 2012 - i samarbejde med lokale kvinder - startet Cirkler rundt omkring i Danmark.

Se alle vores lokale Cirkler, og hvem du kan kontakte for at høre mere (listen starter i Nordjylland og kører så syd- og østpå)

Vi er organiseret i en cirkelstruktur i foreningen "Grandmothers Circle the Earth – Danmark".  Se mere om den her og se medlemmerne af Fællescirklen (~ en bestyrelse) her.

Er du interesseret i international kontakt, så tag en snak med Fællescirklens forkvinde her (scroll lidt ned på siden)

Se også hvordan vi arbejder i praksis i Cirklerne her i Danmark. Denne praksis - og cirkelstrukturen - har vi udviket gennem årene i ønsket om at bidrage til at virkeliggøre den gamle profeti:

"When the Grandmothers speak, the World will heal"

Kvinde fællesskab og styrke
Kvinde fællesskab og energi