Nye vinde i Rådet

På Rådets vegne skrev Livia Heinsøe på Facebook:
”På Rådsmødet i august hos Vibe i Hou, blæste forandringernes vinde mildt og smukt på os. Den skønne Bedstesøster Elf har valgt at gå ud på nye eventyr. Vi i Rådet er dybt taknemmelige over den tid du har været hos os, tak for dit store arrangement, din visdom og dit varme hjerte. Du er i sandhed en Bedstemor, der arbejder fra hjertets sandhed. Alle dejlige ønsker sendes din vej Elf, og god vind fremover.

 

 

Vi er så velsignede, at vi har fået en ny vis kvinde ind i Rådet, så et stort varmt velkommen til Karin Schou, vi glæder os til det kommende samarbejde, så stor Tak, fordi du valgte os.”

Læs om det nye Rådsmedlem Karin her: http://grandmothersdanmark.dk/raadet-grandmothers-circle/

 

 

Flere kvinder ønskes i Rådet

I øjeblikket består Rådet af 9 kvinder og der må gerne komme flere til, da mange nye cirkler ønsker at se dagens lys og vi ønsker at være landsdækkende.

Hvad skal der til for at komme i Rådet
Rådet er selvsupplerende og dækker hele landet. Rådet kalder nye medlemmer ind ved ceremoni i dyb forbundethed med den spirituelle energi og visdom. Derved kan de kvinder træde frem, som kan tjene Grandmother-arbejdets formål på bedste vis.
Medlemmerne kan foreslå nye emner til Rådet, både fra egne rækker og udefra.

• Rådsmedlemmerne har erfaring med ceremoniarbejde og cirkelarbejde fra Grandmother-bevægelsen eller andre bevægelser og deres kerneopgaver er at:
• Yde ”jordmoderhjælp” til nye Cirkler og være i kontakt med disse i samarbejde med Fakkelbærerne.
• Være forbindelsesled mellem alle Grandmother-cirkler i Danmark.
• Deltage i 4 Rådsmøde-weekender om året og kommunikere via mail, hjemmeside, Facebook, Dropbox og Skype.
• Udarbejde årsplan.
• Udvikle og gennemføre retreats og workshops.
• Stå for en spirituel begivenhed i forbindelse med årsmødet, hvor der også afholdes generalforsamling.
• Stå for den overordnede internationale kontakt.
• Udsende og modtage ”Travelling Grandmothers” i forbindelse med den internationale udveksling.
Rådet, Bestyrelsen og Fakkelbærerne har hver deres kerneopgaver samt en række fælles opgaver, de samarbejder om.

Hvis du føler dig kaldet eller kender en du vil foreslå, da tag kontakt til en af Rådskvinderne, se kontaktoplysninger her

Rådet i Grandmothers Circle the Earth – Danmark

Cirklen Ildfruerne i København

I weekenden d. 13.-15. september drog Ildfruerne atter på deres årlige tur til Møn. Vi er så glade for, at Janna åbner sit sommerhus for os, for det er så helt fantastisk givende at have tid sammen. I år havde Janna, Ada og Karen planlagt. Vi delte erindringshistorier, vi rejste på trommen og vi sang og dansede, og selvfølgelig var vi også hos Sømarkedyssen, for at lytte til anerne. Da vi i løbet af året oplever, at det er koncentreret planlagt tid i cirklen, er det så skønt at have tid til at snakke mere uformelt, hvilket også giver nogle dybe delinger.

Lydworkshop 1

Lyd workshop på Yding Skovhøj

Den 7. september havde Solstråle cirklen inviteret til Lyd workshop på Yding Skovhøj. Vi var 10 kvinder der mødte op fra 3 cirkler.

Lydworkshop 1Vejrguderne havde lovet dagsregn, så vi var godt udstyret med tykke trøjer og regntøj. Vi startede på pladsen ved siden af parkeringspladsen, hvor der er indrettet et slags Tingsted med en stor sten i midten og en 9-10 sten rundt om. Stenen i midten var smukt pyntet med blomster.

Hele dagen her og i skoven legede vi med lyd. Vi eksperimenterede med vores egen lyd alene eller alle i forening i form af små opgaver, som vi fik forelagt. En meget kreativ, inspirerende og til tiden udfordrende proces. Efter opstarten på pladsen gik vi ind i skoven, hvor vi kom forbi denne engel.

Lydworkshop 2

Vi standsede i en cirkel ved foden af en af de 3 elverhøje i skoven, med en Grandmother afbilledet i et bøgetræ bag os.

Jeg vil kun beskrive en af eftermiddagens øvelser, for at give jer et indtryk.

Vi skulle efter tur fortælle om vores sted. Når en havde beskrevet sit sted, anbragte hun sig i cirklens midte, medens resten af gruppen med deres stemmer malede et lydbillede af stedet, som vedkommende havde beskrevet. En fra gruppen ledsagede stemmerne med lyden fra en syngeskål.

Bagefter lavede en af Solstrålerne en guidet meditation ledsaget af sin tromme, mens vi sad eller lå i kredsen. En anden fra Solstrålerne lavede efterfølgende en lille koncert med syngeskåle og vindharpe, hvilket skabte en utrolig smuk, stemningsfuld og fredfyldt afslutning i skoven.

Der var nu lagt op til fri leg på pladsen udenfor skoven, men her havde vi gjort regning uden vært. Vejrguderne der indtil nu havde holdt sig nogenlunde i tøjlerne, åbnede sluserne for fuld styrke.Lydworkshop 3

Vi sluttede dagen i en syndflod af vand med torden og lyn.

En ret dramatisk og vild afslutning.

Midt på dagen havde vi spist dejlig frokost, to slags suppe og dejligt brød. En helt igennem vidunderlig dag.

Arrangementer med blandede cirkler, som der har været flere af i år, hvoraf jeg har været med til 3, 2 i Thy, som cirklen Månestrålen havde arrangeret (Vibe og Berit) og denne lyd workshop, som Solstrålerne havde inviteret til, kan noget helt særligt. Man mødes om et tema, har mere tid end til cirkel aftenerne. Dem i Thy var i form af weekender. Man får ny viden og inspiration, lærer andre cirkler at kende, kommer i tættere kontakt med kræfterne i naturen og så koster de ikke så meget, så alle kan være med. I denne lyd workshop var næsten alle i Solstrålerne aktive med kreative indput, hvilket jeg oplevede som noget nyt.

Jeg takker for jeres store indsats.

/Marysha

Opstartsmøde Falster

Ny cirkel på Falster

Mandag d. 9. september skete der noget helt særligt på Falster. I Galleri Åbenlys, langt ude i skoven, samledes en gruppe af kvinder, som gerne ville starte en ny bedstemor cirkel. I silende regn kom Anette og Birgitte fra Rådet kørende langvejs fra, for at indvie denne nye cirkel.

Med masser af levende lys og varme tæpper, blev der delt fra hjertet, sunget og grinet.

Det nye lys blev tændt fra flammen fra et andet bedstemorlys, og således er ringen vokset med endnu en bedstemorcirkel.

Den har ikke fundet sig et navn endnu, men en gruppe, på nu 11 kvinder, er interesserede i at være med og vil på et møde i oktober finde et navn til cirklen.

Opstartsmøde Falster

Susanne Schmidt fra Nykøbing F. fortæller:

“Bedstemor cirklen har kaldt på mig i mere end 3 år. Det første år jeg var medlem, tog jeg til Årsmødet på Fyn og blev inspireret af de mange skønne kvinder, og mærkede vigtigheden af dette arbejde dybt i mit hjerte.

Men jeg følte mig ikke helt klar til selv at være drivkraft på en helt ny cirkel. Året efter tog jeg fat i en veninde, som også gerne ville lave kvindecirkler og mødes i naturen. Vi fik skabt en skøn gruppe af kvinder, som mødtes hver måned gennem 1 år.

Da det år var gået, følte jeg mig klar til at bringe Grandmothers på banen og fortalte de andre om det.

I foråret 2019 havde vi så et par ture, hvor vi afprøvede Grandmothers centret, åbning, sang og afslutning.

Flere virkede interesserede og vi besluttede at kontakte Anette Petersen, som jeg havde mødt på Årsmødet.

I september lykkedes det os at finde en dato, hvor de fleste kunne og cirklen blev født.”

 

Personlig beretning fra årets sommerretreat med Aayla Shaman fra Sibirien.

Vi er fire der har aftalt kørsel til Ganløse. Alle er vi spændt på hvad de Sibirske shamaner har med til os. Vi ved de har dybe rødder i den sibiriske natur og tradition, at de arbejder med kvindekraft, jordens energetiske balance og genkaldelse af livsformål. Men hvad kommer der til at ske?

Vi er 44 kvinder fra Grandmothers Cirkel The Earth – Danmark. Vi skal være sammen i fem dage i en spejderhytte lidt udenfor Ganløse. Vi har alle fået en pakkeliste og et program. Jeg har valgt at sove på sovesal. Dorthe, Marysha og Charlotte vil ligge i eget telt. Vi er forventningsfulde og spændte.

Allerede efter det første skønne fællesmåltid bliver vi inddelt i klaner. Jeg kommer i ildklanen og får en halskæde med mit mærke på. Vores ildklan mødes flere gange i løbet af dagene og det er rigtig rart at have et rum for alle oplevelser. Et andet fast holdepunkt gennem dagene er storcirkel hver morgen. Her er vores egne Grandmothers i Danmark de ledende kræfter. De Sibirske shamaner mødes vi først med kl. 10 i storcirklen. Her indledes med kropsøvelser, vi varmer kroppens energi op gennem øvelser der virker. Vi skal for eksempel med knytnæve banke hinanden på ryggen, fra top til tå. Det skal vække forbindelsen til vores forfædre. Det er sjovt samtidig med at det er dyb alvor. Sådan er der flere øvelser gennem ugen. Aayla lover flere gange at vi kommer til at se både smukkere og yngre ud. Vi griner en masse og håber alle det er rigtigt!

Sommerretreat 2019

Aayla fortæller om de sibirske traditioner og vi oplever, hvordan hun lytter til vinden og alle de andre gode tegn naturen giver os, mens vi er der. Vi bliver velsignet med en masse regn i løbet af de fem dage. Og jeg får brugt mine regnbukser – ja, jeg elsker og værdsætter dem, de holder mig tør! Regnen velsigner os, renser og healer os. Og ja, vi bliver faktisk yngre og smukkere af at modtage naturen med taknemmelighed og glæde.

Der er mulighed for at købe enesessions med Aayla. Det er der mange der gerne vil. Temaet for de fleste er genkaldelse af livsformål. Der er også mulighed for at vælge et smykke, en broche eller sten i et udvalg de har med. Det er kraftsmykker. Aayla giver os hver en kort læsning på det smykke vi har valgt. Der bliver lavet lister over sessions. Vores tolk skal både være med til møde i storcirklen og til enesessions. Hun har travlt og er bare så super god til at simultanoversætte. Helt fantastisk. Dagene flyver afsted med cirkelmøde, klanmøde, sessions og masser af indtryk. Jeg oplever, hvor givende der er at være tæt sammen. Den kraft vi oplever, når vi er samlet i cirklen, går dybt – det kan vi alle mærke.

De sibirske shamaner fortæller en del om deres arbejde i Tyskland. Hvordan hun sammen med andre shamaner er med til at heale Europas sjæl. Og at vi i de nordiske lande faktisk har rigtig meget at byde ind med, blandt andet fordi vi ikke har haft krig i landet i rigtig mange år. Mange lande er tynget af krigen med mange traumer til følge. Familier der mister, splittes og fordrives. Det store arbejde skal gøres i det nære, for de nærmeste, kærligheden skal fylde i familierne.

Vi har også alle køkkentjanser. Klanerne skiftes til at stå for morgenmad, frokost og aftensmad. Kaffe og te og opvasken skal også ordnes. Vi har travlt, men alt forløber alligevel ligesom i en lang naturlig bevægelse.

Den sidste aften har vi fest og inden festmiddagen har hver klan tilrettelagt en oplevelse ud fra deres element. Det bliver en hel rejse gennem alle elementerne. Ildklanen som jeg er med i, får lov at afslutte ved bålet. Her rejser man sig og fortæller, hvilke ord der beskriver det du vil tage med dig hjem fra retræten. Som bekræftelse smider vi bynke på bålet mens vi går ud af cirklen til lyden fra trommerne.

Det er blevet søndag og tid for hjemrejse. Vi pakker sammen, gør rent, giver knus og kram til alle vores skønne søstre. Dorte, Marysha, Charlotte og jeg finder bilen og sætter kurs mod Aarhus. Vi er fyldt og høje af energi. Trætte, yngre, smukkere og vi skal lige vende os til tanken om hverdagen igen.

Kirsten Lynderup

Mere kontakt med europæiske Grandmothers – kig her!

Mere kontakt med Grandmothers ol

– især i Norden og Europa –

der også tager vare på Moder Jord!

Fra sommer 2019 til forår 2010 har du som medlem af foreningen mulighed for tilskud til deltagelse i – primært – nordiske og andre europæiske samlinger i regi af “Grandmothers Circle the Earth” og lignende.

Bestyrelse og Råd deler relevante begivenheder på facebook og hjemmeside, og du er også velkommen til selv at finde og dele begivenheder.

Betingelser for tilskud:

  • Arrangøren og begivenheden har samme formål som “Grandmothers Circle the Earth”: at tage vare på og med Moder Jord for de næste generationer
  • Begivenheden foregår primært i Norden eller i det øvrige Europa
  • Du laver en beskrivelse af begivenheden (kort men dækkende og gerne med kontaktpersoner) og fortæller hvad du synes, den kan inspirere os i Danmark til
  • Når bevilling er givet, sender du/I senest 14 dage efter afslutning af begivenheden en fortælling/beskrivelse af jeres oplevelser – gerne med billeder – til inspiration for andre medlemmer af vores forening.

Ansøgning sendes til Bevillingsgruppen v/ forkvinde og kasserer i god tid og gerne 14 dage før begivenheden starter.

Bevillingsgruppen vurderer ansøgningerne fra sag til sag og inddrager den øvrige Bestyrelse og evt. også Rådet i tvivlstilfælde.

Der er ikke et max på tilskud pr. begivenhed.

………………………………………………………………………………………………………………………………………………….

Bevillingsgruppe for 2019-20:

Forkvinde Vibeke Elizabeth Mygind – mail: vibeke.mygind@gmail.com – tlf: 4041 9917

Kasserer Edna Pedersen – mail: ednapedersen@gmail.com – tlf: 3073 4937

………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

 

GATHERING I HOLLAND I 2018

Via det internationale netværk i Grandmothers Circle the Earth blev vi inviteret til denne internationale samling GATHERING OF INDIGENOUS GRANDMOTHERS OF EUROPE i VORDEN, HOLLAND.’

Vibe Maegaard, Vibeke Elizabeth Mygind og Anna Dorthe Bertelsen tog med og havde nogle supergode oplevelser. Se vores samlede bertning her: Beretning fra Grandmother-Gathering Holland sept 2018

 

Se invitationen her: https://www.facebook.com/FourWorldsEurope/posts/1249221895218846 og mere om baggrunden for samlingen her: https://www.facebook.com/348394761968235/posts/1249222838552085/

I kan også følge med på facebook på: https://www.facebook.com/groups/397119360394925/?fb_dtsg_ag=Adz9T3MdaUH-Bi5e0O7McBRMu_il92yn9E8gDIZvf7Qq4A%3AAdykDOPrEfhbYLGFD_jCbzr4RdpbLI6Oqow0Dzt6W8goHw.

Hollænderne deltog i konference for oprindelige folk i Toronto i november 2018.

Anna Dorthe fik tilskud fra puljen – Vibe og Vibeke Elizabeth fik også tilskud fra foreningen, men fra rammebeløbet.

 

Ny kvindecirkel ved Limfjorden

Den nye kvindecirkel ved Limfjorden havde møde torsdag den 12. oktober.
Vi sang Bedstemorsangen i ’Himmelrummet’ hvorefter vi tog op på Lindholm Høje.

Lindholm Høje er en gravplads fra yngre jernalder og vikingetiden, beliggende på en bakke ved Limfjordens nordside i Nørresundby.
På højen findes flere hundrede skibssætninger og over 700 grave, fortrinsvis brandgrave .
De ældste er fra omkring år 500 og de nyeste omkring år 1100. Der er også udgravet rester af en by i området.

Vi lavede en ’hvem er jeg’ Ceremoni og kontaktede vores aner. Det var stærkt og jeg skal love for at vindelementet var med os.

Tilbage i Lenes “Himmelrum’ fortalte jeg om Lyset, som Susan Stanton introducerede for os på Friland i 2011. Alle fik sit lys, som er tændt ved et lys, som er tændt osv osv, og vi sang ’The fire is burning’ mens jeg tændte lysene.

Dette var hvad jeg modtog fra Susan Stanton, smukt og stærkt:
The Light we shared is the Heartfire. It comes down to us from the Original First Fire where our Ancestors received their original instructions. These instructions became the Guiding Principals for the People to take with them as they left the Fire and entered the World. Now it is Time to Journey back to that Fire in Dreamtime. To do this we Light the Fire in the hearts of the Women and they carry it wherever they go – their families, jobs, communities. Each Woman is given a White Candle and the Woman in the Center of the Circle lights each candle from hers while the Women Sing a song you choose for them.

Vi havde derefter talestavsrunder. Igen en dejlig aften med 8 skønne, skønne stærke kvinder.

Livia Heinsø

Personlig beretning fra festivalen 6-9 juli 2017

Festivalen blev holdt hos i Shamanhulen hos Takanaiya Schanne på Fyn.

Festivalen blev i år ledet af den vise samiske bedstemor, KJERSTIN MARAKATT, med hjælp fra Anette Pedersen. Derfor var festivalen mere et kursus/retreat end en festival, da der var en klar rød tråd gennem forløbet.

Symbolerne som vi arbejdede med, var 4 kvindesymboler fra den samiske mytologi.

MATARAKKA : urmoderen og hendes 3 døtre

SARAKKA: ildmoderen som stod for ilden, men også er jordemoderen, som er ansvarlig for fødslen

UKSAKKA: dørvogteren til hjemmet, hun er også børnenes beskytter

JUOKSAKKA: buemoderen som bor bag ildstedet og siges at bestemme barnets køn

Et andet symbol, som vi arbejdede med var SVANEN, symbol på de 7 nordiske svaner, men svanen er også et symbol på ny begyndelse, forår, hjertets renhed og skønhed.

Den første morgen spåede Kjerstin os alle i kaffegrums. Vi fik alle tre ord, som fulgte os gennem hele festivalen.

Mine var: ugle, et stort frodigt træ og en kvinde der dykker. Det var meget rørende, at få de ord.

Jeg brugte min ugle og mit træ i en rejse, som vi foretog til underverdenen, hvor vi skulle kontakte de 3 NORNER. Nornerne er de tre skæbnegudinder i nordisk mytologi, som spinder livstrådene ved foden af YGGDRASIL. De tre norner hedder URD, VERDANDE og SKULD. Et af deres symboler er to svaner.

En anden rejse som vi foretog, var en fantasirejse, hvor vi skulle forstille os at iklæde os svanens ham og flyve som den.

Vores oplevelser på rejserne delte vi så to og to.

Den sidste aften indviede Kjerstin en sten for samerne i Shannes nye nordiske medicinhjul. Derefter blev der holdt en meget smuk ceremoni, hvor vi alle blev indviet som svanegudinder og fik overrakt en svanefjer.

I medicinhjulet, hvor vi mødtes hver morgen og nogle gange flere gange om dagen, lærte vi en øvelse, som jeg er blevet meget glad ved og taget til mig, som en slags qigong øvelse. Med hænderne mod solen sagde vi, SOLENS HJERTE, vi gik så ned til vores hjerte og sagde MIT HJERTE og med hænderne mod jorden JORDENS HJERTE. Det gentog vi nogle gange, så ændrede vi det til SOLENS SVANEHJERTE, MIT SVANEHJERTE og JORDENS SVANEHJERTE, som vi også gentog nogle gange. Til sidst endte vi i hjertet med ordene VORES HJERTE.

Jeg mærker, at jeg bliver så glad, hver gang jeg siger det, og at jeg samtidig forbinder himlen gennem mit hjerte med jorden, som en søjle af lys.

Naturligvis er en festival meget andet end, hvad jeg har skildret her.  Det er arbejde i medicinhjulet, cirkelarbejde i mindre grupper, sang, dans, trommer, dybe samtaler, latter, gode kontakter og naturforbundethed. Næsten alle bor i telt, og alt hvad der er muligt sker uden for; madlavning, spisning og gruppearbejde. Nogle gange opstår der kriser, når man ikke er parat til at se det, som bliver vist en. Der er imidlertid meget nænsomhed og hjælp at hente hos de andre deltagere, hvis man er åben for det.

Jeg synes det er en magisk oplevelse hvert år, som jeg varmt kan anbefale. Jeg tror, at vi i år var omkring 32 kvinder i alle aldre, fra i begyndelsen af 20’erne til de ca 80, hvilket er en af festivalens styrker.

Kærlig hilsen Marysha