Invitation til spirituelt interesserede kvinder i Århus og omegn

Onsdag d. 31. okt. kl. 17.15-21.30 i Fælleshuset for fællesgrunden Søborglund, Rugholmvej 110, Viby J.

Denne aften vil Helle Hestbjerg og Vibe Maegaard præsentere dig for netværket, som er for kvinder i alle aldre, der ønsker fokus på ’bedstemor-visdommen’ – den indre visdom, som ligger i det feminine.

Cirkelmøderne er ’åndehuller’ der støtter den enkelte i at stå i egen kraft og bidrage til en fremtid, hvor der er mere balance mellem det maskuline og det feminine.

Netværket udspringer af ’International Council of 13 Indigenous Grandmohters’ – en cirkel af 13 ældre viis-kvinder fra forskellige oprindelige folkeslag Verden over. De blev samlet i 2004, som starten på virkeliggørelsen af den gammel Hopi indianer profeti:

’When the Grandmohters speak, the World will heal’

Det var et ’call for power’ og mange steder i verden samles kvinder nu i cirkler for at finde ind til søster-fællesskab gennem ritualer, ceremonier, bøn, stille væren og aktiviteter, der skaber healing og nærvær, anerkendelse og respekt. ’For the next 7 generations’ som det hedder i beskrivelse for det internationale netværk.

Netværket er vokset støt siden introduktionen i Danmark i 2011. Vi har et dansk råd, pt bestående af 11 kvinder, som starter Cirkler op over hele landet og vi har en Forening, som understøtter det spirituelle formål.

Se mere om netværet i Danmark på www.grandmothersdanmark.dk og om det internationale på www.grandmotherscouncil.org

Tilmelding hos Helle Hestbjerg: tlf. 41 57 62 25; helle.hestbjerg@gmail.com
MEDBRING: En lille ret til fællesbordet – vi starter med at spise sammen.

Ny kvindecirkel ved Limfjorden

Den nye kvindecirkel ved Limfjorden havde møde torsdag den 12. oktober.
Vi sang Bedstemorsangen i ’Himmelrummet’ hvorefter vi tog op på Lindholm Høje.

Lindholm Høje er en gravplads fra yngre jernalder og vikingetiden, beliggende på en bakke ved Limfjordens nordside i Nørresundby.
På højen findes flere hundrede skibssætninger og over 700 grave, fortrinsvis brandgrave .
De ældste er fra omkring år 500 og de nyeste omkring år 1100. Der er også udgravet rester af en by i området.

Vi lavede en ’hvem er jeg’ Ceremoni og kontaktede vores aner. Det var stærkt og jeg skal love for at vindelementet var med os.

Tilbage i Lenes “Himmelrum’ fortalte jeg om Lyset, som Susan Stanton introducerede for os på Friland i 2011. Alle fik sit lys, som er tændt ved et lys, som er tændt osv osv, og vi sang ’The fire is burning’ mens jeg tændte lysene.

Dette var hvad jeg modtog fra Susan Stanton, smukt og stærkt:
The Light we shared is the Heartfire. It comes down to us from the Original First Fire where our Ancestors received their original instructions. These instructions became the Guiding Principals for the People to take with them as they left the Fire and entered the World. Now it is Time to Journey back to that Fire in Dreamtime. To do this we Light the Fire in the hearts of the Women and they carry it wherever they go – their families, jobs, communities. Each Woman is given a White Candle and the Woman in the Center of the Circle lights each candle from hers while the Women Sing a song you choose for them.

Vi havde derefter talestavsrunder. Igen en dejlig aften med 8 skønne, skønne stærke kvinder.

Livia Heinsø

Personlig beretning fra festivalen 6-9 juli 2017

Festivalen blev holdt hos i Shamanhulen hos Takanaiya Schanne på Fyn.

Festivalen blev i år ledet af den vise samiske bedstemor, KJERSTIN MARAKATT, med hjælp fra Anette Pedersen. Derfor var festivalen mere et kursus/retreat end en festival, da der var en klar rød tråd gennem forløbet.

Symbolerne som vi arbejdede med, var 4 kvindesymboler fra den samiske mytologi.

MATARAKKA : urmoderen og hendes 3 døtre

SARAKKA: ildmoderen som stod for ilden, men også er jordemoderen, som er ansvarlig for fødslen

UKSAKKA: dørvogteren til hjemmet, hun er også børnenes beskytter

JUOKSAKKA: buemoderen som bor bag ildstedet og siges at bestemme barnets køn

Et andet symbol, som vi arbejdede med var SVANEN, symbol på de 7 nordiske svaner, men svanen er også et symbol på ny begyndelse, forår, hjertets renhed og skønhed.

Den første morgen spåede Kjerstin os alle i kaffegrums. Vi fik alle tre ord, som fulgte os gennem hele festivalen.

Mine var: ugle, et stort frodigt træ og en kvinde der dykker. Det var meget rørende, at få de ord.

Jeg brugte min ugle og mit træ i en rejse, som vi foretog til underverdenen, hvor vi skulle kontakte de 3 NORNER. Nornerne er de tre skæbnegudinder i nordisk mytologi, som spinder livstrådene ved foden af YGGDRASIL. De tre norner hedder URD, VERDANDE og SKULD. Et af deres symboler er to svaner.

En anden rejse som vi foretog, var en fantasirejse, hvor vi skulle forstille os at iklæde os svanens ham og flyve som den.

Vores oplevelser på rejserne delte vi så to og to.

Den sidste aften indviede Kjerstin en sten for samerne i Shannes nye nordiske medicinhjul. Derefter blev der holdt en meget smuk ceremoni, hvor vi alle blev indviet som svanegudinder og fik overrakt en svanefjer.

I medicinhjulet, hvor vi mødtes hver morgen og nogle gange flere gange om dagen, lærte vi en øvelse, som jeg er blevet meget glad ved og taget til mig, som en slags qigong øvelse. Med hænderne mod solen sagde vi, SOLENS HJERTE, vi gik så ned til vores hjerte og sagde MIT HJERTE og med hænderne mod jorden JORDENS HJERTE. Det gentog vi nogle gange, så ændrede vi det til SOLENS SVANEHJERTE, MIT SVANEHJERTE og JORDENS SVANEHJERTE, som vi også gentog nogle gange. Til sidst endte vi i hjertet med ordene VORES HJERTE.

Jeg mærker, at jeg bliver så glad, hver gang jeg siger det, og at jeg samtidig forbinder himlen gennem mit hjerte med jorden, som en søjle af lys.

Naturligvis er en festival meget andet end, hvad jeg har skildret her.  Det er arbejde i medicinhjulet, cirkelarbejde i mindre grupper, sang, dans, trommer, dybe samtaler, latter, gode kontakter og naturforbundethed. Næsten alle bor i telt, og alt hvad der er muligt sker uden for; madlavning, spisning og gruppearbejde. Nogle gange opstår der kriser, når man ikke er parat til at se det, som bliver vist en. Der er imidlertid meget nænsomhed og hjælp at hente hos de andre deltagere, hvis man er åben for det.

Jeg synes det er en magisk oplevelse hvert år, som jeg varmt kan anbefale. Jeg tror, at vi i år var omkring 32 kvinder i alle aldre, fra i begyndelsen af 20’erne til de ca 80, hvilket er en af festivalens styrker.

Kærlig hilsen Marysha