Opstart af Råd i Norge

I 2017 var den Norsk samiske bedstemor Kjerstin Marakatt inviteret til Danmark, for at lave Nordisk kvindefestival sammen med mig – Bedstemor Anette Petersen. Rådet opfordrede ved denne lejlighed Kjerstin til at starte et Grandmother Circle The Earth Råd op i Norge og siden da arbejdede Kjerstin på at finde og samle Bedstemødre fra hele Norge. I år efter påske var de klar og inviterede mig til lave den officielle opstart og indvielse. De havde lejet en hytte, hvor kvinderne blev samlet i Tromsø lige ned til elven. Desværre lige midt i SAS strejken, så vi måtte hurtigt organisere et webinar, så at dem, som ikke kunne nå frem, kunne deltage i cirklen og få overleveret den erfaring og de ceremonielle elementer, samt værktøjer, som vi benytter os af.

Det blev en kraftfuld weekend med stærke lærerige processer afløst af ceremonier. Til sidst endte Bedstemødrene med en mini udesidning, hvor hver af kvinderne skulle sidde alene med deres stav ved elven, for at finde ud af om de, efter at have fået at vide, hvad det indebærer at være rådsmedlem, var parate til at tage ansvaret på sig. Det endte med at 5 af de fremmødte kvinder blev indviet til rådsmedlemmer. Det var en fornøjelse og en ære at være jordmor ved fødslen af det Norske råd.

Med venlig hilsen
Bedstemor Anette Petersen

Internationalt virke

For året 2019-2020 har alle medlemmer af Foreningen "Grandmothers Circle the Earth - Danmark" mulighed for at få tilskud til deltagelse i internationale aktiviteter.

Se mere her http://grandmothersdanmark.dk/europa-kontakt/

...............................................................................................

På den måde kan vi alle være med til at fortsætte det internationale virke, der startede i 2008

"Grandmothers Circle the Earth" er en verdensomspændende bevægelse der så dagens lys i 2008, da to Bedstemødre - Susan Stanton og Robin Youngblood - uafhængigt af hinanden, fik visionen om at skabe et rum, hvor kvinder kunne mødes i hverdagen og bidrage til at gøre Hopi-profetien "When the Grandmothers speak, the World will heal. A call for Power!"til virkelighed.

Mange kvinder verden over havde deltaget i ceremonier og workshops hvor "The Council of the 13 Indigenous Grandmothers" delte deres viden og ritualer og ceremonier - givet til dem fra deres formødre og forfædre. Men når kvinderne så kom tilbage i hverdagen, opstod behovet for at "komme videre" med at omsætte noget af denne viden - og ikke mindst viden fra deres egen tradition - i praksis. Og det var dette behov, som "Grandmothers Circle the Earth", skulle opfylde! I 2011 kom Grandmotherarbejdet til Danmark i 2011, hvor den første Cirkel blev dannet på Djursland - Rådet blev dannet i 2012 og gik straks i gang med at starte flere cirkler - og Foreningen blev dannet i 2013. Se mere om det her.

De danske Bedstemødre har således været med i det internationale arbejde siden 2011, hvor rejsende Bedstemødre har besøgt os og stået for retreats og inspirationsdage, og hvor vi er rejst ud i Norden, Skotland og Polen og der stået for ceremonier mm

I 2014 vendte vi næsen mod New York og FNs Internationale Kvindeorganisation, der i marts - i fm den Internationale Kvindedag 8. marts - sætter fokus på kvindernes situation i 14. dage. Her afholdes både de officielle møder i FN og masser af foredrag og workshops i de mange NGO'er (ikke-statslige organisationer) som arbejder for bedre forhold for kvinder og børn over hele Jorden.

Her har vi været med i både det internationale World Council Members 2014 for Grandmothers Circle the Earth siden starten i 2014 og deltager også i relevante internationale netværk.

Se mere om vores besøg her.

Bedstemor-netværk i Europa

Arbejdet med at genopdage vores identitet som oprindeligt folk prioriterer vi højt, og 2018 blev året hvor vi for alvor fik  kontakt til Bedstemødre i Europa - se mere her: http://grandmothersdanmark.dk/europa-kontakt/

De 13 oprindelige bedstemødre – vores inspiratorer